At slibe skøjter indebærer at slibe stålet under skøjterne for at give et bedre greb i isen. Slibningen afgør, hvor let du kan accelerere, bremse og dreje. En nyslebet skøjte giver dig simpelthen bedre fæste, hvilket gør, at du kan køre hurtigere og føle dig mere sikker i svingene. Slibningen tilpasses spillerens vægt, alder og præferencer – en voksen har ikke brug for en lige så dyb slibning som et barn, da den højere kropsvægt giver naturligt tryk på isen.

Hvordan sliber man skøjter? Skøjter slibes ved hjælp af en slibemaskine, der fikserer støvlen og giver klingen den rette form. Slibningen udføres derfor altid af en kyndig person, ofte i en sportsbutik eller af den klub, du spiller i. En forkert slibning kan påvirke både greb og balance negativt, så det er ikke noget, man bør gøre selv uden det rette udstyr og erfaring.

Hvad er klingeprofil og profilslibning? Profilslibning handler om, hvordan klingen formes i længderetningen. En klinge er aldrig helt lige, men slibes efter en skabelon, der bestemmer, hvor lang løbefladen skal være. For begyndere og børn er en standardprofil (enkeltprofil) ofte tilstrækkelig, da den giver god balance. For mere erfarne spillere kan man vælge specialprofiler eller kombinationsradier, der påvirker, hvordan skøjten opfører sig i forskellige hældninger og positioner på isen.

Hvad er profilering og radieslibning? Profilering og radieslibning er den grundlæggende slibning, der giver klingen sin form ud fra en skabelon med en specifik radius. Det sikrer, at løbefladen – den del af stålet, der rører isen – er jævn i både fremadrettet og bagudrettet position. For elitespillere eller erfarne hockeyspillere anvendes ofte skabeloner med flere radier (kombinationsradier) for at give forskellige egenskaber, afhængigt af hvordan du placerer vægten på skøjterne.

For børn er en enkel enkeltprofil bedst for at få så meget balance som muligt under skøjteskole eller ungdomshockey.

Hvilken hulslibning skal jeg vælge ved slibning af skøjter? "Hulslibningen" handler om, hvor dybt stålet slibes i tværsnit. En dybere slibning giver et skarpere stål med bedre greb, mens en fladere slibning giver bedre glid, men lidt dårligere fæste. Tænk på alder, vægt og hvad du foretrækker:

• Lettere spillere eller børn har ofte brug for en dybere hulslibning for at få greb.
• Tungere spillere får samme greb med en fladere hulslibning takket være højere tryk mod isen.

Et godt allround-valg er at kombinere den rette klingeradius med en passende hulslibning for både godt greb og godt glid.

Hvor ofte skal man slibe skøjter? Inden for ungdomshockey sliber man ofte en gang om ugen, gerne før en kamp. Ud over slibning skal du altid bruge skøjtebeskyttere uden for isen, så du ikke ødelægger stålet. Så det afhænger af, hvor ofte du spiller, og hvor vigtigt greb er for dig.

Påvirker slibningen børn og unge anderledes? Ja, for børn og unge, der er ved at lære at løbe på skøjter, er den rette profil og hulslibning vigtig for balancen. En standard enkeltprofil giver en bred løbeflade og stabilitet, hvilket hjælper dem med at udvikle deres teknik. For tidlige avancerede profiler eller en for flad slibning kan gøre det sværere at finde balancen.

Hvilken påvirkning har slibningen for amatørspillere? For voksne motionister handler det mest om følelsen. Den rette slibning gør, at du føler dig mere sikker på isen, får bedre bremser og nemmere sving. Sliber du for sjældent, bliver skøjterne sløve, og du mister grebet. Sliber du for dybt, kan der blive for meget fæste og mindre fart. Prøv dig frem og tal med den, der sliber; de kan ofte guide dig til den rette kombination af hulslibning og profil.

Hvilken påvirkning har slibningen for elitespillere eller professionelle? For professionelle og elitespillere er slibning et præcisionsspørgsmål. De vælger klingeprofil og hulslibning ud fra position, spillestil og isens tilstand. Mange forwards vil have maksimalt greb for skarpe vendinger, mens backer undertiden prioriterer glid for at nå tilbage i forsvaret. Små justeringer i hulslibningen eller profilen kan gøre en stor forskel i sving og acceleration.